"Skønheds"-søvn?

Apropos skønheds-søvn som jeg nævnte kort i forrige indlæg...

Hvorfor hedder det mon "skønheds-søvn"?

Jeg oplever oftest det ganske modsatte... Man vågner klatøjet, med mascara-rester helt ned på kinderne, uglet hår og en hvirvel i nakken som ligner Hurricane Katrinas efterladenskaber. Man tørrer savl væk fra mundvigen og udånder stanken af den klump fiske-vat der åbenbart har manifesteret sig samt senere lagt sig til at dø i ens hals i løbet af natten. Tilsidst krabber man sig - voldsomt tissetrængende - på stive ben og rundrygget ud mod badeværelsets udrensende frelse...

Måske er det bare mig, men.... Hvor er skønheden lige i dét ?!?