søndag den 22. april 2012

Make it pretty

Et lille forkølet pip/tip her fra sengekanten ;)

Når man nu er syg og har ondt af sig selv, har man ekstra brug for lidt omsorg og hygge omkring sig..

Så hvorfor ikke gøre noget så trivielt som lommetørklæder på natbordet til noget man kan nyde at se på - samtidig med at det er praktisk?

Godnat herfra ;)

søndag den 8. april 2012

Trylle-Smykker!

Jeg har opdaget krympe-plast!

Hvor er det dog en sjov og fascinerende måde at lave f.eks sine egne smykker på :)
Jeg købte nogle ark sort krympeplast (de havde ikke flere i gennemsigtig eller hvid) i Panduro Hobby, samt en hvid 'blæk'pen. That's really all you need ;)
Og så en ovn.

Man kan så udklippe og tegne på disse ark krympeplast så tosset man vil. Dog skal man lige 'get the feel of it' for arkene er en smule plastik-stive i det (big surprise hva) så det vil gerne flække hvis man prøver at klippe for skarpe mønstre...

Man skal huske at lave tingene i overstørrelse, for det krymper ned til 1/3 ca efter varme-behandlingen!

Prøv f.eks at se her, hvor store disse elementer var FØR de kom i ovnen:


Og EFTER:
Se hvor små firbenene er blevet...

Når de kommer i en ovn på ca 175+ grader, så går der kun et par sekunder før de begynder at vride sig og krølle sammen. Efter endnu nogle sekunder trækker de sig sammen til deres originale form igen - bare ca. en 1/3 mindre ;) Når de ligger helt stille kan man tage dem ud af ovnen og lægge dem til afkøling, gerne på et fladt underlag med staniol på, og det er en god idé lige at lægge en tung ting ovenpå lidt (f.eks en tung bog med staniol omkring) .. Så man er sikker på at de bliver pænt flade og lige. Det er bedst kun at lave 2-3 stykker ad gangen.


Her er lige en lille privat-video som viser hvordan de vrider og krøller:



Her kan I se de færdige resultater - primært vedhæng til halskæder og øreringe:

DE PÆNE

DE NØRDEDE

DE SEJE

Er det ikke for vildt?! Man kan jo lave alt ;)

fredag den 6. april 2012

Kjole-syning

SÅ fik jeg endelig støvet symaskinen af igen... Og du godeste hvor den trængte!

Da jeg snart skal på en rejse til de varme lande besluttede jeg mig for at jeg ville sy noget let sommertøj - så nemt som muligt. Jeg er en 'kurvet kvinde', og jeg synes altid at det tøj man kan få i mine størrelser er så keeeeeeedeligt!  Bare fordi man er vinter-polstret, betyder det jo ikke, at man ingen smag har... Pffff!

Derfor faldt valget på at jeg ville lære at sy de hersens "tube-top" strandkjoler med elastik-rynkning omkring brystet til at holde den på plads. Jeg tænkte, at dem kan jeg lave en masse af på forholdsvis kort tid - i alle mulige farver og mønstre :)

Jeg fandt et stykke 'overskuds'-stof fra en restebunke i Stof&Stil, som ville være godt at øve på. Jeg VED jo at al begyndelse er svær ;)
Jeg havde i forvejen været på nettet og læst mig til den tekniske fremgangsmåde:
Man skal sy med alm. overtråd, men elastik-tråd som undertråd!
Jeg syede først kanterne og syede dernæst stoffet sammen til et rør  - på almindelig vis - og så gik jeg ellers igang med elastiktråden!

De første 2 rækker var okay, men efterhånden som jeg syede videre i banerne trak stoffet sig mere og mere sammen. Tilsidst var det så uelastisk at jeg under ingen omstændigheder ville kunne få den på! Pokkers!

Nå, jeg kiggede lidt i den krøllede, gamle indstillings-bog til maskinen og så at den faktisk havde en indstilling til Smock (egentlig en gammel broderingsteknik) som giver en meget koncentreret rynke-effekt. Hmm DET var måske sagen?
Nej. Nej. Nej.... Igen, efter et par rækker trak det hele sig sammen, mere end før!
(Og det var desuden en meget langsommelig syteknik. Den er nok bedst hvis det bare lige er en enkelt kant eller et par indsnits-agtige rynker man vil lave)

Smock er indstilling D på min Eva Trio og man skal stille den på SS

Til sidst gik jeg tilbage til alm syning, men pillede lidt ved stitch længden. Jeg fik også øje på at undertråden (elastikken) faktisk så en smule flosset ud. Gad vide om ikke undertråds-spændingen var for stram så??

Ganske vist! ...   IT'S ALL ABOUT THE UNDER-THREAD, BABY!


Først fik jeg løsnet undertråds-skuen så meget at elastikken blev alt for slap og hele spole-holderen faldt fra hinanden. Ups... Men tilsidst lykkedes det med en god spænding. Se bare hvilken forskel det gør:

Den øverste er Smock-teknikken

Så gik det saftsusme derudaf !!! Liiige indtil at elastiktråden slap op... 25 cm fra den sidste kant. Typisk ikke? Men jeg har da fået dannet mig et ganske fint indtryk af teknikken nu :)

Resultatet blev ikke vildt brugbart - måske en let hjemmekjole på en varm dag ;)



Glæder mig til at komme igang med de næste! :D (--- når jeg får købt mere tråd)
Jeg har allerede fundet noget lækkert, farverigt stof jeg vil bruge:

Det er godt nok et lagen / en dug, men det skønneste mønster!

Lækre, glade farver og mønstre til ferien!

OBS!
Hvis nogen har et godt råd til hvordan man kan blødgøre et stykke stof som det øverste mønstrede (lagen/dug) vil jeg meget gerne høre fra dig ;)

tirsdag den 3. april 2012

LP-skåle

Jeg har længe gået og pønset på at forsøge mig med at lave skåle af gamle LP'ere.
Da jeg for noget tid siden var i en Genbrugsbutik, fandt jeg nogle rigtig gode skiver!
Jeg vil nemlig ikke 'bare' lave en skål, den skal også have betydning for ejeren.

Derfor har jeg valgt plader med kendte og elskede kunstnere, så man kan eje et stykke kreativt og dekorativt idol-kunst - uden det skal være en gammel plakat med flossede kanter ;)

Fremgangsmåden er ret simpel. Man opvarmer ovnen til ca 175-200 grader, lægger LP'en derind over en ovnfast skål af en art, og kort tid efter vil man se LP'en folde sig ned omkring skålen. Derefter kan skålen tages ud (HUSK GRYDELAPPER.. HOT STUFF!) og ønsker man at arbejde lidt mere med formen kan dette også gøres.. Igen, beskyt huden og arbejd lidt hurtigt, for når den køler bliver den seføli stiv igen.

Jeg har lavet skåle med følgende:

- Dirty Dancing... Den elsker alle vi piger vist!
- Elvis .. The King
- Sanne ... Hele DKs ubesejrede Dronning af Rock
- Madonna ... classic skive fra 80'erne
- Whitney Houston ... i anledning af hendes karriere og død.

Take a look here....

 --->

 --->

 --->

 --->

 --->


Og så fandt jeg denne her dekorative lille satan, så den fik også en tur:

 --->



Her er et par billeder af den samlede flok:




Go ahead and try for yourself ... Eller råb op hvis du kan li hvad du ser ;)