fredag den 28. oktober 2011

Uuuuuuuuuuuuh-

-yggeligt!

Jeg stormer rundt som en heftig efterårsvind i disse dage og har travlt - både på job, men også med "private forberedelser" ;)

Thi jeg skal nemlig holde kombineret fødselsdags/halloween fest på lørdag, og er der noget jeg ikke kan stå for, så er det en tema fest!!! ;)

Derfor har jeg knoklet for at overstå alle de kedelige ting som oprydning (ja, vi sorterer og systematiserer og smider ud også, så det tager herre lang tid) og rengøring ... Nu kan jeg nemlig komme igang med noget af det sjove:

Op-pyntning, skabe uhygge, skære græskar, lave scary / kreative snacks og smage velkomstdrink til (!) hehe..

Jeg lover at jeg nok skal uploade nogle billeder snart, men jeg vil ikke ødelægge oplevelsen for mine gæster ved at afsløre noget endnu ;)


To be continued.....

søndag den 23. oktober 2011

Øhli bøhd getz ze wøhm?

Ahrm.. eller som andre nok ville sige det: "Early bird gets the worm?"

Godmorgen. Jeg er U-D-præget B-menneske!
Så hvad sker der for, at jeg både igår og idag er vågnet super tidligt?
På en høj-hellig søndag endda!

Igår stod jeg kun op for at fodre misserne som var ganske overraskede over at de ikke engang havde nået at genere os et par timer før vi stod op. Derefter gik jeg i seng igen.

Idag er jeg simpelthen vågnet - flere gange - i morges og egentlig bare talt minutterne indtil jeg synes det var 'sent' nok at stå op..?! Det sker meget sjældent i Nette's Verden, folkens! I er faktisk vidne til lidt af en sensation, hvis jeg selv skal sige det.

Igen idag tog jeg misserne på sengen. De er sikkert ved at være godt mugne over at jeg igen frarøver dem deres mulighed for at plage-miave, kradse på alting og hoppe rundt i dynerne indtil een af os gi'r op og åbner for godteposen. Mon ikke de planlægger en hævn-aktion.. ;)

Oh well, jeg er oppe, ren-skuret og sidder nu egentlig bare og fordriver tiden indtil det bliver lyst, så jeg kan komme videre med mit lille decoupage projekt :D
Jeg har en smal mistanke om, at grunden til min tidlige vækkelse muligvis er, fordi jeg så gerne vil være færdig med projektet i tide - og at jeg glæder mig til at bruge noget tid på at være krea.  Er det 'ormen' som denne morgenfugl belønnes med?
Forventningens glæde.

Ligesom da man var lille og havde føsda. Eller til jul. Der vågnede man mega tidligt af ren spænding. Så kunne man ligge og kukkelure indtil det var tids nok at stå op..

Oh grusomme efterårs-mørke, vig nu bort, så jeg kan komme igang!
Der findes ikke noget så kedeligt som at vente, right?
Det er ren spild-tid, for det meste...

Godt man har en blog ;)


P.S. Nette's Verden undskylder for eventuelt ligegyldigt tidsforbrug som De, kære læser, muligvis har haft ved at læse dette eventuelt ligegyldige indlæg. Klager kan sendes til whogives@ratsass.dk ;)


fredag den 21. oktober 2011

Fritids sysler

Ja, så er weekenden tikket ind, og endda en rolig een af slagsen. Jeg har med vilje ikke lagt faste planer, da de næste par styks er ret proppede!

Så da jeg var færdig med dagens arbejde, kastede jeg mig over et nyt decoupage projekt - på bestilling. Jeg har simpelthen lavet 'værksted' på stuebordet og linet alle de projekter op som venter på mig. Det giver lidt mere motivation ;)

Som sagt gik jeg igang med et bestillings-arbejde: endnu en lille børnestol, som skal gives i dåbsgave :) De er så søde, de små stole. Herunder ses den i rå form (den er dog blevet malet delvis rosa nu) samt et par design forslag jeg sendte til kunden ;)





Jeg glæder mig til at komme videre med det :)

fredag den 14. oktober 2011

Sendt til tælling

Jeg kom i morges gående ad min sædvanlige rute på vej til arbejde, men så skete der noget som underligt nok ikke er sket før - til trods for at jeg har gået præcis samme vej flere hundrede gange før. Det ringede ind !

En klassisk skole-klokke kimede i nærheden og sendte mig fluks tilbage i tiden...

Kan I huske hvordan det var, når det ringede ind?
Hvor ærgerligt det var at blive afbrudt i en god leg. Hvor lettet man følte sig, fordi bøllerne fra de store klasser netop nærmede sig. Hvor nervøs man var hvis det var et fag man virkelig ikke brød sig om.

På et splitsekundt følte jeg mig sendt til tælling, dvs til en matematik time. Angsten griber om min strube ved tanken om den sadistiske regne-lærer, hvis' eneste glæde i livet var at skræmme små børn fra sans og samling. Denne spinkle dame med klovnehår og udstående ko-øjne ville jeg ikke have værdiget et blik hvis jeg så hende idag i Føtex, men dengang var hun trolden i mine værste mareridt. Jeg kan stadig høre lyden af hendes bord-trommende fingre og føle hendes øjne udvælge og nidstirre lige netop mig, som var så frygtelig nervøs over hovedregnings-stykkerne - og hun vidste det!
Sikke dog en magt at misbruge...

Det værste er, at jeg tror faktisk jeg kunne være god til regning, hvis jeg ikke havde haft hende som lærer.



Og så var der idræt - oh gru og rædsel!
I de små klasser havde man en utømmelig mængde energi og jeg blev som regel nr. 2 eller 3 når vi løb om kap (selv mod drengene, hvaba!), men da vi blev lidt ældre blev også disse timer genstand for en tungsindig bekymring der overskyggede hele dagen.
Jeg kan lide at danse, cykle og spille badminton men jeg har ved gud aldrig haft noget der minder om et godt boldøje.  JO!  Hvis det altså tæller at få en bold i øjet?!
Den er stensikker - selv til dags dato - at jeg har en magnetisk tiltrækning på bolde.
De rammer mig altid. 100%.
Bolde er for mig som arrige blodhunde... De må kunne lugte min frygt.



Så disse gymnastik timer strakte sig ind i uendelighedens pine, mindst 2 timer om ugen.
Skulle jeg være heldig at slippe uskadt, så var der jo altid de efterfølgende glæder:
Lugten i omklædningsrummet. Toiletdøren uden lås. Nysgerrige blikke på en genert teenage krop. Drengene som altid forsøgte at glo ind. Svedige lycra dragter og beskidte gummisko.

Jo, den danske folkeskole er en salig fryd.
Som jeg er vanvittig lettet over at være forbi! ;)


Da skole-klokken ringede ind for sidste gang, vendte jeg tilbage til nutiden med en stor taknemmelighed over at jeg ikke var underlagt den slags frivillig tvang længere. Misforstå mig nu ret, jeg var rigtig glad for mange af fagene i skolen, men den lyd frembragte altså bare de dårlige minder. Dog kunne jeg derefter ranke ryggen, drage afsted imod en arbejdsdag, hvor jeg beskæftiger mig med noget jeg selv har valgt - noget jeg nyder - og være taknemmelig for at jeg ikke er 11 år igen.

Jeg er gammel nok til selv at bestemme hvor længe jeg vil blive oppe!
Men med alder kommer ansvar, og det ansvarlige ville være at gå i seng ca nu.
Så det må jeg hellere gøre.
Suk...


Godnat ;)


tirsdag den 11. oktober 2011

Bang!

Så skydes strikke-sæson'en officielt igang! ;)


Der er nu ikke noget så hyggeligt som den dæmpede lyd af træ-strikkepinde når mørket truer udenfor ruderne og der er koldt nok til at hive de tykke sokker frem af gemmerne...

Jeg er spændt på om det mon bliver i år jeg får taget mig sammen til at lære lidt mere avanceret strik!?! Folk er nok ved at være trætte af mine halstørklæder hehe...

mandag den 3. oktober 2011

PLØFF !

Fedt at have en blog hvor man kan skrive lige hvad man har lyst til!
Og ikke en skid mere :D

Så...

PLØFF!


That's all, folks ;)



................
.............................
..............................................
.............................................................................................................
..........................................................................
......................
...........................................................
.............................................
....................