lørdag den 28. januar 2012

Mysteriet om den gule seddel

Der foregår noget mystisk herhjemme.
Det lader til at NOGEN eller NOGET er på spil med et hemmeligt budskab som vi ikke kan tyde.

Da jeg ryddede op i entréen igår, dukkede der pludselig en lille gul post-it frem, som jeg ikke umiddelbart genkender. På sedlen står der nogle tal.
2 rækker.
13 tal.
8 +
5.
Ingen af disse talkombinationer giver mening, hverken for mig eller Rune.
Det er heller ikke vores håndskrift.

Men sedlen MÅ jo have en mening! Den MÅ jo være nogens.
Den MÅ jo være kommet et sted fra...

- Måske har den siddet under min sko og rejst langvejs for at ende her?
- Måske har en af vores venner tabt den?
- Måske er det et super hemmeligt budskab vedrørende Livets Mening?!

Måske er det en kode til et-eller-andet som een af os tågehoveder allerede har glemt igen... Eh-heh..

I hvert fald forbliver denne lille gule seddel et mysterium!

Rune siger jeg skal smide den ud. Glemme den. Men jeg er nysgerrig af natur - og stædig - så jeg gør naturligvis det modsatte: Poster den her hvor alle kan se den!

Har du et bud på hvad denne lille gul seddel vil fortælle?
Kan du mon løse mysteriet??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar