mandag den 30. maj 2011

Oh Maj, du milde...!

Kære stakkels forsømte blog(læsere)...

Så er jeg tilbage med en ordentlig røvfuld opdateringer om denne søde Maj måned!
Maj er som regel en lun måned, men denne gang har den været mere lun-efuld, hvis du spørger mig. Men det dårlige vejr har sine fordele, det giver blandt andet påskud for at hygge indendørs, så Rune og jeg besluttede os for at holde 80'er film marathon. Yeah!

Jeg er en Theme-sucker, så når jeg har med et tema at gøre, bliver intet gjort halvt!


Det var naturligvis med ægte 80'er slik, 80'er udklædning og eet styk 80'er hygge-kat ;)

Nå, men det omskiftelige vejr gav også anledning til nogle kreative sysler - og det har været svært ikke at blogge om dem, men det kunne jeg ikke, for det skulle være
H E M M E L I G T ! ! !
Ser I, modtageren af kreativiteterne er nemlig een af mine med-bloggere, så jeg kunne jo ikke afsløre noget før hun havde afholdt sin 30 års føsda! ;) Jeg syede bl.a. disse retro agtige puder, det stribede er bagsiden og 4-felterne er forsiden:
Derudover strikkede jeg en taske som blev pyntet med knapper, syede et par dukker (med meget intern humor) samt en oversize terning til en helt særlig quiz-leg for en helt særlig fødselar ;) Af hensyn til vedkommendes ve og vel, poster jeg ikke billeder af disse ellers ganske herlige spetakler... hehe..

Men her får I et billede af den færdige gave-kurv med en masse personlige godter i:
Denne fødselsdag foregik desuden på en af Danmarks dejlige små Ø'er, som jo simpelthen er et lille stykke af Paradis - væk fra byens stress og jag. Masser af hjemmelavet og gløde-stegt mad... Samt bål under stjernerne. Her kommer lige lidt stemnings billeder fra en dejlig aften:

Nå, tilbage til byen skal man jo (desværre?) før eller siden, for der var flere ting at fejre! Først og fremmest KARNEVAL som jo er en mere eller mindre fast tradition ... Dette års tema var "Sexzoologisk Have" og der løb mange 'dyr' løs i byens gader! ;)

Selv valgte jeg dog at gå lidt mere 'bogstavligt' til værks og besluttede mig for at jeg skulle være sexolog + have. Sexolog-delen var nem nok - hvem i DK kender ikke Joan Ørting? (og har set hende i kompromisløse stillinger, som man måske helst havde undværet) Så der blev købt rød hårspray-farve og Joans ansigt blev printet og klistret på en pind. Joan Ø på en kæp - så'n som hun ka' li' det! ... Høhø ;)

Haven viste sig dog at være en udfordring. Hvordan klæder man sig ud som have?
Jo, MAN TAGER mange ruller grønt garn, en gammel grøn trøje, sin symaskine og en god portion tålmodighed!!! Så klippes garnet til græsstrå og syes på trøjen i baner:
.. og blir ved og ved og ved ...
Tilsidst kilppes den til, blomster syes på og voila - man har en fin have ;) Derudover laves et skørt af forskelligt grønt, tasken dekoreres med tyl-blomster og bjælde/perle arm og fodbånd fremstilles. Så er man klar til Karneval! Faktisk SÅ klar til karneval at man glemte at tage billeder, men heldigvis kan den slags jo opsnuses via andre på f.eks. Facebook, så her er et lille lånt udklips-glimt + dagen-efter billede på bøjle:

Under masken havde jeg alligevel sminket mig lidt som et grønligt "have-dyr" af en art...

Og jeg har lige opdaget DEPEND's nye neglelak med CRACKED EFFEKT! :) ... Look:
Craked Effect fåes i flere farver og kan bruges ovenpå egne lakker!

Efter et koldt, vådt og forholdsvis hurtigt overstået Karneval var det søndag tid til at fejre Rune's føsda: Familien på restaurant og bare go dansk hygge!
Skål & Tillykke!

1 kommentar:

  1. Den BEDSTE gavekurv jeg nogensinde har fået - alle gaver, købte som brugte som hjemmelavede, ramte plet lige i øjet! :) Men jeg mistede en af kopperne til karneval :( Burde jeg tage ind og lede - eller er den mon long gone?

    SvarSlet