onsdag den 21. september 2011

Day 21: Pretty pattern






Elsker mønstre! Selv mit "spar-på-plastik-poserne" shoppe-net skal have et fedt mønster ;)

Elsker mønstre som bliver til nye mønstre når de sættes sammen med andre mønstre. Orden i kaos. Kaos i orden.

Måske er det derfor jeg er blevet grafiker, og derfor jeg er vild med decoupage for tiden...

tirsdag den 20. september 2011

Day 20: What I read



Jeg er lige blevet færdig med en bog, men endnu ikke startet på en ny...
Så derfor mente jeg at det var mere fair simpelthen at vise et udsnit af hvad jeg ynder at læse ;) Her er for 25 kroner blandede bolcher!

mandag den 19. september 2011

Day 19: Where I slept



Ca.... Her ;)

Havde ingen "lig-tape" så jeg brugte en lille rest crepe-papir jeg havde liggende, for at illustrere min pointe... En tom seng er så kedelig, ikke sandt?

søndag den 18. september 2011

Day 18: In my bag



Ikke noget vildt spændende denne gang.
Mest bare smykker fra festen igår + "det obligatoriske" hehe...

På den anden side er det sjældent man kommer ordenligt til bunds i sin dametaske, ikke? Der kan jo gemme sig alskens ting dernede... Den manglende ørering, flere styks læbepomader, tobaksfnuller, en lighter man er kommet til at nakke under en bytur, nusset tyggegummi som er faldet ud af pakken, en taxa-kvittering fra en tur man ikke kan huske, den kassebon man ikke kunne finde i pungen da man ville returnere de bukser man alligevel ikke havde råd til, osv.

Faktisk undgår jeg helst at vide præcis hvad der er 'in my bag' .. Lidt mysterier i Livet skal der vel have lov at være?! ;)

lørdag den 17. september 2011

Day 17: On the shelf



Et lille udsnit af mine boghylder. Mange ting har måtte vige pladsen til fordel for min udvidende bog-kollektion, og alligevel har jeg ikke plads til at have dem alle stående fremme... (er det unormalt at få dårlig samvittighed overfor bøger?!)

Her ses lidt af samlingen, David Eddings optager en del plads ;) Han er min absolut yndlings fantasy forfatter og disse bøger har givet mig mange timers lykkelig eskapisme!
Hans historier og persongalleri er så levende at man nærmest føler, at de bliver en del af een selv.. Jeg kan ligefrem savne at læse om dem. Måske har jeg i virkeligheden et lettere usundt forhold til bøger, men jeg er ligeglad hehe...

Jeg har nok læst disse bøger mindst 20 gange (det er en serie på 2 x 5 bøger) og jeg bliver ALDRIG træt af dem. Kan læse dem om og om igen og elske det lige meget hver gang <3

Desværre døde David Eddings i 2009, så disse personae er for evigt stedt til hvile :(
Hans kone Leigh Eddings har dog været hans med-forfatter, så måske der kunne komme en bog fra hendes side engang?

Man har jo lov at drømme...

fredag den 16. september 2011

Day 16: What I ate



Sandwich med hjemmerørt tunfyld, sprødt grovbrød og agurkestænger 'on the side'....
... er ikke hvad jeg spiste. I hvert fald ikke idag.

Som i alle kokke-shows med respekt for sig selv, har jeg selvfølgelig snydt lidt ;) Idag spiste jeg faktisk noget så sløjt som en mikro-varmet lasagne-rest! Jeg glemte dog at tage et billede af den, så derfor valgte jeg at uploade dette billede. Det ER nemlig noget jeg har lavet og spist.  Så det passer på overskriften... Bare ikke på dagen ;)


Day 15: My shoes



Beklager forsinkelsen, men hellere sent end aldrig ;)

Ikke så meget at sige om denne udfordring. Det er mine sko. Blend med nitter. Jeg er rigtig glad for dem, de er skønne at gå i :)

Og de bar mig igennem denne skønne dag, hvor mit lille kryds var med til at skabe Danmarks-historie. Landets første kvindelige Statsminister!

Jo, disse sko er den del af revolutionen - og det er de stolte af! ;)

onsdag den 14. september 2011

Day 14: Something scary



Vi bor lige overfor en kirkegård. I starten synes jeg det var lidt spooky sådan at bo op ad en 'massegrav', og jeg kunne blive meget emotionel når jeg gik derinde og læste gravsten.... men nu opfatter jeg den mere som et smukt sted. En velholdt park med masser af skønhed og kærlighed. Denne store sten får det dog altid til at risle lidt ned af ryggen på mig. Det er altså rimelig underligt at se sit efternavn mejslet i sten... 5 gange!

Døden er for mig det ultimativt mest skræmmende. Man ved intet om den, og det vil man nok heller aldrig kunne vide. Man ved ikke hvornår den indtræffer, eller hvordan. Min store frygt er at jeg selv eller nogen jeg elsker skal dø i smerte. Det ville være ubærligt.

Døden er afsavn. Jeg kan ikke engang vinke farvel, når mine yndlings-mennesker skal på ferie, uden at tude! Savn er en stærk følelse for mig. Afsavn endnu værre...

Døden er et stort uvist INTET, hvor der før VAR......

Jeg forstår ikke Døden, men alligevel er den en fuldstændig naturlig og100% sikker del af Livet. Når jeg overmandes af savn over mine afdøde slægtninge (og det er endda 'kun' bedsteforældre) så bilder jeg min hjerne ind, at det bare føles som "længe siden jeg har besøgt dem"! At når jeg stadig tænker på dem og savner dem, så er de ikke "rigtig" væk....

Jo ældre man selv bliver, jo mere død skal man håndtere. Jeg gruer for den dag mine dyr dør, for andre mennesker tæt på mig som falder fra og når jeg skal tage endelig afsked med min tætte familie. Det vil knuse mig.

Derfor er Døden så hamrende skræmmende for mig,.. cause the worst is yet to come : /


(Beklager dette deprimerende indslag. Fang mig på et anden ben en anden dag, og så ville dette indlæg nok se anderledes ud. Men sådan blev det altså lige nu, og jeg synes ikke jeg vil slette i det. For følelserne er jo ægte nok)




mandag den 12. september 2011

Day 12: Close-up



Dette zoom'ede close-up er et udsnit af noget jeg har lavet... 

Men du må vente til imorgen med at få det fulde overblik ;)

søndag den 11. september 2011

Day 11: Something fun


Dagens udfordring ramte en speciel nerve. Ifølge udfordringen hedder det sig at jeg idag skal finde noget sjovt at tage et billede af. Som I nok har opdaget har dagen dog været præget af 10 års "jubilæum" for terrorangrebet på WTC i 2001. Så det har sat mig i et sært humør, hvilket har bevirket at jeg måske ikke har haft øjnene på så meget morskab idag. Men...

Morskab er relativt, så jeg besluttede mig for at opsøge den selv. Jeg fandt en vandpyt og satte mine badeænder ud, og deraf kom dette billede. Det er da en morskab man kan opsøge, selv på en regnfyldt dag :)

På den anden side må jeg indrømme at fotoet også har en lille smule symbolsk værdi.

D. 11. september 2001 blev nærmest en skillevej. Siden den dag har fremmedhadet blusset i fuld lue, gejlet op af medierne og DF, og det blev pludselig acceptabelt at tale om "os" og "dem". Det gør mig ked, at kløften imellem øst og vest er dybere end nogensinde før.

Jeg var lige så lamslået som resten af verden da jeg så angrebet i TV for 10 år siden.
Der er ingenting som gør den slags umenneskelige handlinger okay. Ikke religion. Ikke hævn. Det kan under ingen omstændigheder begrundes eller undskyldes.
Det er ikke fair.

Men dette er ekstremisme i sin værste grad, udsprunget af USAs o.lign.s behandling af mellemøsten, og jeg synes det er en skam at 98% af den muslimske verden (som lever en ganske normal hverdag som almindelige mennesker eller endda et meget sværere liv) skal bære den tunge skyld på deres skuldre og være genstand for resten af verdens had.
Det er heller ikke fair.


Skal vi så også hade alle nordmænd, fordi Breivik udførte ekstrem terror? 


Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal sørge for at beholde vores gode perspektiv og ikke lade had og frygt blinde os. Skelne imellem gode og dårlige intentioner, mellem skyld og uskyld og række hånden ud til dem som vil "det gode" - ligesom vi selv ønsker.
DET er socialisme, DET er danskhed! 
Ikke Pia K's skræmmekampagne...

Så på den måde er mit billede også en stille protest imod den irrationelle frygt som hvermand har for "de fremmede", bare fordi de har en anden hudfarve, religion eller hjemsted end een selv.

Jeg tror stadig på, at de forskellige kulturer kan lære meget af hinanden og at mennesker i bund og grund har de samme følelser, sorger og glæder, uanset hvor de bor. At respekt og samarbejde er vejen frem. Jeg slutter med et vers fra Kingsat af Fjender:

Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her nød og sult
Skyldes det svig
Knus det i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle

lørdag den 10. september 2011

Day 10: Something I made



Jeg har faktisk gang i en hel masse kreative projekter for tiden, men ingen af dem er heeeelt færdige til at vise frem endnu, synes jeg. Så jeg valgte altså at portrættere denne lille lørdags-lækkerbidsken istedet ;) Cupcakes med frosting og pynt...

Mums!

fredag den 9. september 2011

Day 9: Faceless self-portrait



Dagens foto udfordring gik ud på at tage et portræt af sig selv, uden at vise sit ansigt.

Jeg havde rigtig mange ideer til denne her, så jeg endte med at vælge disse 4 ud,
og sætte dem sammen til 1 ...

Det skal forestille hhv.:

- Mig som vinker med ryggen til
- En tegning istedet for mit fjæs
- Min glade, vinkende skygge
- Mig fotograferet bagfra


... Voila! Mit ansigt er ikke på nogen af billederne ;)

torsdag den 8. september 2011

Day 8: Technology


Teknologi, hedder dagens udfordring. Jeg valgte at snupse et billede af det abslout dyreste (omend snart forældede) stykke teknik som jeg ejer, nemlig min MacBook Pro.

Jeg elsker dens strømlinede sølv-look, de lækre 'bløde' taster, den matte skærm som ikke spejler alverdens omgivelser, logoet som skinner i mørket etc... og sidst men ikke mindst:
Lys i tastaturet som automatisk stiger i styrke, jo mørkere omgivelserne er.

Så her er et billede, taget under dynen (*fnis*), af min Mac's fine tastatur ;)



P.S. Hvis man ikke ved hvad jeg fabler om, mht "Mac", så er her et par ekstra pics:

Smukke MacBook Pro

Åben Mac med det lækre tastatur



Mac i mørke... Follow the Apple

onsdag den 7. september 2011

Day 7: Something new


Mit nyeste indkøb (som godt nok er fra igår) er disse skønne decoupage papirer, som jeg fandt billigt i "Blå Fugl" - en sød lille butik i Aalborg med sjove, flotte, kreative ting.

Jeg har allerede fået brugt noget af det, men I må vente lidt endnu med at se resultatet ;)

tirsdag den 6. september 2011

Day 6: Childhood Memory


Her ses lille knap-2-årige Nette, taskende ned ad en blomster-befængt havesti på Bejsebakkevej, med bedste ven Thomas på slæb... Ude på eventyr! I baggrunden ses en anden bedste-nabo-ven, Christoffer, samt min mor, som på dette tidspunkt korporligt bar rundt på min bettesøs ;)

Jeg mindes tonsvis af lykkelige stunder og leg i den baghave, og her var een af dem altså foreviget på kamerafilm :)

mandag den 5. september 2011

Day 5: Someone I love


Dagens udfordring var rigtig svær, for der er mange i denne verden som jeg holder af!

Jeg ville ikke bryde mig om at skulle vælge imellem mine yndlings-mennesker, men heldigvis omgiver jeg mig ikke bare med folk, men også med fæ ;) De to som kommer nærmest at være 'mine børn' er jo de her par misser, Mars & Venus.

Fordi someone står i en-tal, og jeg altså holder lige meget af de to baryler, så valgte jeg at blurre dem sammen til eet underligt katte-dyr :p

Så går det an - næsten uden snyd ;)

søndag den 4. september 2011

Day 4: Favorite colour


Ouch! Det var en svær een idag! Sort er min basic primary, men eftersom sort teknisk set ikke er en farve (men fravær af lys), så tog jeg et udsnit af mine tørklæder, myyy preeeciooouus, for at illustrere en gennemsnitlighed ;) Det må vel siges at falde ud til noget LILLA agtigt!

Faktisk har jeg nok ligeså mange tørklæder som er ovre i noget gul-grøn-blåt, men nu skulle jeg jo vælge...

Generelt vil jeg dog helst ikke diskriminere farver! Som grafisk designer mener jeg jo at alle farver har deres tid og sted, hvor de kan stråle :) Jeg er stor tilhænger af det multi-farvede og er ikke længere bange for farver, som jeg engang var. Da jeg sværgede til sort og kun sort.

Farver er fantastiske - når de bruges rigtigt :)
Hurra for farver!

lørdag den 3. september 2011

Day 3: Today's music


Dagens musik står på The Haunted... Det er en fed skive, som jeg slet ikke kan få ud af min øregang ;) Der er ingen tvivl om at den kommer til at hjemsøge mig i lang tid!

Hvis du har lidt "metal i blodet" så er Haunted's nye et absolut MUST HEAR! :D

fredag den 2. september 2011

Day 2: What I wore


Jeps, dette er meget typisk for min stil. Et af mine eeeeelskede tørklæder (jubii nu er det ved at være sæson igen!), læderjakke, 'tunika', top, leggins (som LIGNER cowboybukser), pink sko (med egen modifikation: leopard prikker), pink neglelak, nitte-taske og bad-ass top-gun solbriller ;) Jeg følte ikke der var nogen grund til at udstille sokker og undertøj. Hvis du er uenig må du skrive til:   brok@idontgiveashit.dk   :P

HUSK: DU KAN STADIG NÅ AT VÆRE MED I PHOTO UDFORDRINGEN! :D

torsdag den 1. september 2011

Day 1: Self-portrait




Jeg har valgt at vise et 'ægte' selvportræt. Helt uden makeup, frisure eller noget andet. Bare mig. Selv. Portræt.


- Posted from Nette's iPhone (beklager billed-kvaliteten, men sådan bliver det åbenbart når man uploader fra telefonen)