Dagens udfordring ramte en speciel nerve. Ifølge udfordringen hedder det sig at jeg idag skal finde noget sjovt at tage et billede af. Som I nok har opdaget har dagen dog været præget af
10 års "jubilæum" for terrorangrebet på WTC i 2001. Så det har sat mig i et sært humør, hvilket har bevirket at jeg måske ikke har haft øjnene på så meget morskab idag. Men...
Morskab er relativt, så jeg besluttede mig for at opsøge den selv. Jeg fandt en vandpyt og satte mine badeænder ud, og deraf kom dette billede. Det er da en morskab man kan opsøge, selv på en regnfyldt dag :)
På den anden side må jeg indrømme at fotoet også har en lille smule
symbolsk værdi.
D. 11. september 2001 blev nærmest en skillevej. Siden den dag har fremmedhadet blusset i fuld lue, gejlet op af medierne og DF, og det blev pludselig acceptabelt at tale om "os" og "dem". Det gør mig ked, at kløften imellem øst og vest er dybere end nogensinde før.
Jeg var lige så lamslået som resten af verden da jeg så angrebet i TV for 10 år siden.
Der er
ingenting som gør den slags umenneskelige handlinger okay. Ikke religion. Ikke hævn. Det kan under ingen omstændigheder begrundes eller undskyldes.
Det er ikke fair.
Men dette er ekstremisme i sin værste grad, udsprunget af USAs o.lign.s behandling af mellemøsten, og jeg synes det er en skam at 98% af den muslimske verden (som lever en ganske normal hverdag som almindelige mennesker eller endda et meget sværere liv) skal bære den tunge skyld på deres skuldre og være genstand for resten af verdens had.
Det er heller ikke fair.
Skal vi så også hade alle nordmænd, fordi Breivik udførte ekstrem terror?
Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal sørge for at beholde vores gode perspektiv og ikke lade had og frygt blinde os. Skelne imellem gode og dårlige intentioner, mellem skyld og uskyld og række hånden ud til dem som vil "det gode" - ligesom vi selv ønsker.
DET er socialisme, DET er danskhed!
Ikke Pia K's skræmmekampagne...
Så på den måde er mit billede også en stille protest imod den irrationelle frygt som hvermand har for "de fremmede", bare fordi de har en anden hudfarve, religion eller hjemsted end een selv.
Jeg tror stadig på, at de forskellige kulturer kan lære meget af hinanden og at mennesker i bund og grund har de samme følelser, sorger og glæder, uanset hvor de bor. At respekt og samarbejde er vejen frem. Jeg slutter med et vers fra
Kingsat af Fjender:
Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her nød og sult
Skyldes det svig
Knus det i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle
