torsdag den 31. marts 2011

Leddiggang & Lynlås i Ryggen

Jeg er måske hvad man kan kalde 'politisk udfordret'.
Naturligvis har jeg min mening og jeg sætter min stemme både af pligt og kærlighed til demokratiet, men derudover så sætter politik sjældent mit blod i kog. Hvis man altså ikke tæller små-bitre kommentarer til politiske tv-debatter med... men de går alligevel lige så ofte på politikerens garderobe som deres mærkesager ;)

Dog er der noget som nu har fanget min interesse. Jeg har nok altid gået med en lille iværksætter i maven. Det ville være en stor drøm for mig at blive selvstændig.
Det der holder mig tilbage er mit bemærkelsesmæssigt svage forhold til økonomi-styring af sådan en skude. I sidste uge var jeg faktisk inde på virk.dk og finde en masse oplysninger om start af virksomhed, nu hvor jeg officielt ikke har arbejde mere, og drømmen voksede forsigtigt...

Hvad sker der så? Ja, så kommer regeringen med det fantastiske udspil at det nu skal være endnu sværere at være iværksætter i Danmark. Udover diverse afgifter og nye skatte-regler skal det sandelig også koste kassen bare at starte et selskab. Jamen, hvorfor dog besværliggøre vækst i dansk arbejdsliv yderligere? Det er i forvejen en kamp, pga out-sourcing til billigere områder, men lad os endelig smide en gren mere man kan snuble over som ung, nytænkende og idérrig borger! Altså... Det kan godt være beløbet er 'symbolsk', og Konservative kalder det "småpenge" men..
Hvad er det for et budskab at sende?
Og dét fra en regering som bryster sig af støtte erhvervslivet. Tsk..... Valg! Nu!!!

---------------

Oveni denne nedslående nyhed, så kom der lige sukker på toppen af en anden nyhedshistorie som har plastret sig på alverdens sendeflader for nylig.
Historien om Holger. Hvis du ikke har hørt den er du enten i kibbutz eller død!
Historien, som egentlig ikke har meget kød på benet, er som følger: Holger på 3 blev væk fra sine forældre, han var derfor på egen hånd i en skov i knap 24 timer før han blev fundet. Holger er hjemme og har det super. That's it...

Find Holger...

NejNejNejNejNej, besluttede medierne, lad os endelig malke denne historie urimeligt, så ingen opdager at vi er i krig med Libyen og Japan er ved at eksplodere i århundredets største atomkatastrofe. Og det gjorde de så. Overalt diskuteres om Holger stak af fordi mor'en gav ham jakken omvendt på, og om det var derfor han overlevede det døgn, og alle vil have et interview med Holger, som dog hellere vil hoppe på trampolin. BT har sågar lavet en kæmpestor fan-plakat af Holger... Det bliver mere og mere surrealistisk.

Og idag så jeg at der var arrangeret "Aktion Jakken Omvendt På" som støtte og sympati for Holger og hans familie.... Undskyld, men er der noget jeg er gået glip af? UNGEN HAR DET FINT! Han er ikke omkommet, han lader ikke engang til at have nogen form for traumer, andet end en lille bitte rift ved øjet og en snottet næse - men det har alle børn sgu! Ja, det er forældres værste marereidt, men der skete jo ikke noget. Hvis nogen skal hyldes, er det da nærmest hans mor som fandt på den geniale idé at give Umulius lynlås i ryggen hvor han ikke kunne nå den - selvom det tilsyneladende gjorde ham arrig nok til at skride. Holger har ikke brug for opmærksomheden og støtten, så hold dog op!

Hvad med istedet at vise sympati og støtte til den familie, som lige har mistet deres barn pga strangulering af elefanthue?!
Dét er da en tragisk historie! Fuck Holger og "Aktion se-Dum-ud-i-Jakker" ...
Man skulle da hellere brænde nogle elefanthuer!


Lad os nu få fokus på de vigtige ting... Sort out your priorities, people! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar