torsdag den 31. marts 2011

Mobiltelefoni & Selvmord

Mine gamle ører bedrager mig.

Hver gang jeg tulrer rundt i tv reklame-pausen og rydder bord af + deslige, så tordner speaker-stemmerne afsted i en rivende strøm af forførende salgstaler i uignorerbare tonelejer. De gange jeg har glemt at der eksisterer en 'mute'-knap, altså...

Mit fokus findes, forståes, et andet sted end på disse reklamer men alligevel sniger der sig halvbevidst noget ind i hjernebarken på mig... En undren. Jeg lytter igen......
Siger de virkelig det?!

Kære læser, prøv engang at lytte rigtig godt efter, næste gang der kører en tv reklame for mobiltelefon-selskabet Telmore, med sloganet: Telmore - klar tale! 
Er det bare mig, eller kan Telmore meget let høres som 'selvmord'?

Nu kan jeg i hvertfald ikke høre det som andet, fordi det virkede så bizart på mig at høre en smør-stemme annoncere for 'selvmord,' at det har brændt sig fast!

Pokkers, nu bliver jeg aldrig Telmore kunde...

Min morbide og grafiske humor vandt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar