onsdag den 31. august 2011

Udfordringen begynder imorgen!

Kære med-bloggere!


Som jeg nævnte i det tidligere indlæg, så starter jeg imorgen på en "30 day Photo Challenge - september", som er stærkt inspireret af den skønne august udfordring fra bloggen Oh So Lovely, som jeg desværre ikke nåede at være med til...

Her kommer min lidt egen version af den - ALLE ER VELKOMNE TIL AT VÆRE MED! :D

Klik for større version

Vi starter imorgen - følg med - og vær med ;)

tirsdag den 30. august 2011

Krea & Kasser!

Kære Blogland - så er jeg tilbage ;)

For nylig genoptog jeg et decoupage projekt som jeg startede på for længe siden. Det drejer sig om en børnestol i træ, som jeg mente kunne blive meget sødere :)

Min veninde 'Pille' havde i sin tid udtrykt begejstring over ideen, så da det blev aftalt at jeg ville få et visit fra hende, husbonden og deres smukke lille datter, gik det op for mig at jeg hellere måtte snøvle mig sammen til at lave stolen færdig!
Jeg "skyldte" nemlig en dåbs-gave ;)

Så her er hvad jeg fik ud af det:






Det var et stort arbejde - heldigvis faldt den vist i god jord :)


Idag fik både jeg og misserne en glædelig overraskelse: Postmand Per kom forbi ;)
Mars var straks klar til at belejre emballagen. Misserne elsker kasser! <3


Jeg kan bedre lide hvad der er INDENI kasserne ;)

Lækre sko med nitte-mønster fra Blend!
Også de mindre ting:

Ørering med kæde

Ørering med 'forlængede' stjerner

Det var alt for idag, men følg med imorgen, hvor jeg har planer om at lancere en kreativ foto-udfordring ;)  På gen-læs!


søndag den 10. juli 2011

Sommer kreativiteter

Ferie er et privilegium som undertegnede ikke døjer med for tiden... Men alligevel bliver der rum til at nørkle lidt med forskellige kreative eksperimenter.

F.eks fik jeg lidt gang i decoupagen igen! Her er jeg gået igang med låget på en æske som havde lidt under en vandskade (dog på ingen måde a la Københavns kældere).


Den trængte til et pift og mangler stadig at få lak. Resten af den maler jeg nok i en matchende ensfarve.

Derudover var jeg et smut i Sønderhollywood hos min Ældre og fandt et apperat fra tidernes morgen! Nærmere betegnet 1993, hvor jeg blev hjernevasket til at investere mine hårdt tjente lommepenge i et af TVshop's fantastiske tilbud: The Bedazzler!


Kan I huske den? Jeg tror aldrig rigtig vi fandt helt ud af at bruge den, dengang, men nu fik den altså sin revival ;)

Jeg testede at den stadig virkede, men havde kun 10 sølv nitter tilbage, så de blev nøje investeret... 5 stk på hver side af mine sko:


Mon man stadig kan bestille flere dele til den hehe...?! Det kunne godt gå hen og blive en fee måde at "nitte things up" ;)

Jeg håber at I nyder den sporadiske danske sommer derude. Jeg slutter af denne gang med et billede fra altanen her :)



fredag den 3. juni 2011

Hjallerup Høst!

Ja så blev det atter den tid på året hvor der afholdes Hjallerup Marked!
Det er jo nærmest en obligatorisk event, så selvom min søde veninde er flyttet til Sjælland kom hun naturligvis herover bl.a. for at være med på Marked ;)

Her kommer lige et par glimt fra dette års korte, blæsende men hyggelige marked:

DEAD GNOMES - hahah, det er især sjovt hvis man spiller WoW ;)

Nette - nu med gråt hår!

Yeah, grønne dreadlocks er "mere mig" ;)
Traditionen tro har man alt for lidt penge med, men derfor er det jo godt at man i de fleste tilfælde kan prutte om priserne ;) Heruder ses Årets Høst: 2 fede tørklæder med Ed Hardy agtigt mønster (lilla og gult) samt et andet dejlig spraglet tørklæde til min samling hehe... En god størrelse taske med nitter, pink hyggesokker, en oversize lighter samt et par smukke håndlavede øreringe i multifarvet med peace-tegn :) Yay!
Årets Høst, Hjallerup Marked 2011
Nu går turen videre til venindens sommerhus - blir dejligt med noget græs og strand!

Hav en fortsat god weekend derude! :)

mandag den 30. maj 2011

Oh Maj, du milde...!

Kære stakkels forsømte blog(læsere)...

Så er jeg tilbage med en ordentlig røvfuld opdateringer om denne søde Maj måned!
Maj er som regel en lun måned, men denne gang har den været mere lun-efuld, hvis du spørger mig. Men det dårlige vejr har sine fordele, det giver blandt andet påskud for at hygge indendørs, så Rune og jeg besluttede os for at holde 80'er film marathon. Yeah!

Jeg er en Theme-sucker, så når jeg har med et tema at gøre, bliver intet gjort halvt!


Det var naturligvis med ægte 80'er slik, 80'er udklædning og eet styk 80'er hygge-kat ;)

Nå, men det omskiftelige vejr gav også anledning til nogle kreative sysler - og det har været svært ikke at blogge om dem, men det kunne jeg ikke, for det skulle være
H E M M E L I G T ! ! !
Ser I, modtageren af kreativiteterne er nemlig een af mine med-bloggere, så jeg kunne jo ikke afsløre noget før hun havde afholdt sin 30 års føsda! ;) Jeg syede bl.a. disse retro agtige puder, det stribede er bagsiden og 4-felterne er forsiden:
Derudover strikkede jeg en taske som blev pyntet med knapper, syede et par dukker (med meget intern humor) samt en oversize terning til en helt særlig quiz-leg for en helt særlig fødselar ;) Af hensyn til vedkommendes ve og vel, poster jeg ikke billeder af disse ellers ganske herlige spetakler... hehe..

Men her får I et billede af den færdige gave-kurv med en masse personlige godter i:
Denne fødselsdag foregik desuden på en af Danmarks dejlige små Ø'er, som jo simpelthen er et lille stykke af Paradis - væk fra byens stress og jag. Masser af hjemmelavet og gløde-stegt mad... Samt bål under stjernerne. Her kommer lige lidt stemnings billeder fra en dejlig aften:

Nå, tilbage til byen skal man jo (desværre?) før eller siden, for der var flere ting at fejre! Først og fremmest KARNEVAL som jo er en mere eller mindre fast tradition ... Dette års tema var "Sexzoologisk Have" og der løb mange 'dyr' løs i byens gader! ;)

Selv valgte jeg dog at gå lidt mere 'bogstavligt' til værks og besluttede mig for at jeg skulle være sexolog + have. Sexolog-delen var nem nok - hvem i DK kender ikke Joan Ørting? (og har set hende i kompromisløse stillinger, som man måske helst havde undværet) Så der blev købt rød hårspray-farve og Joans ansigt blev printet og klistret på en pind. Joan Ø på en kæp - så'n som hun ka' li' det! ... Høhø ;)

Haven viste sig dog at være en udfordring. Hvordan klæder man sig ud som have?
Jo, MAN TAGER mange ruller grønt garn, en gammel grøn trøje, sin symaskine og en god portion tålmodighed!!! Så klippes garnet til græsstrå og syes på trøjen i baner:
.. og blir ved og ved og ved ...
Tilsidst kilppes den til, blomster syes på og voila - man har en fin have ;) Derudover laves et skørt af forskelligt grønt, tasken dekoreres med tyl-blomster og bjælde/perle arm og fodbånd fremstilles. Så er man klar til Karneval! Faktisk SÅ klar til karneval at man glemte at tage billeder, men heldigvis kan den slags jo opsnuses via andre på f.eks. Facebook, så her er et lille lånt udklips-glimt + dagen-efter billede på bøjle:

Under masken havde jeg alligevel sminket mig lidt som et grønligt "have-dyr" af en art...

Og jeg har lige opdaget DEPEND's nye neglelak med CRACKED EFFEKT! :) ... Look:
Craked Effect fåes i flere farver og kan bruges ovenpå egne lakker!

Efter et koldt, vådt og forholdsvis hurtigt overstået Karneval var det søndag tid til at fejre Rune's føsda: Familien på restaurant og bare go dansk hygge!
Skål & Tillykke!

søndag den 8. maj 2011

Sol & Sne, Liv & Død!

Hva så derude, får I nydt den danske sommer?


Selvom nogen nyder sin plads i solen under altan-luftet sengetøj, kan jeg desværre ikke råbe højt JA i kor, for jeg er endelig kommet igang med at vold-sortere i hobbyrummet! Jeg har derfor siddet indendørs, nu hvor gejsten var her, med bunker og kasser og labels - kun afbrudt af en lille "øl på altanen" pause (kæresten insisterede) - men nu er der simpelthen heller ikke en perle, en decoupage lim eller en bog som ligger forkert! Alt har fået sin retmæssige plads. Det er skønt :) Det skal nok gå galt igen engang, for kreative mennesker elsker kreativt rod... Eller hvad siger I ???

Og hvad sker der ellers for det lunefulde danske vejr?! Jeg sad forleden på kursus ved store panorama vinduer og havde 1.parket udsigt til en himmel som dramatisk trak sig sammen og blev mørkere før den lod hagl, sne og regn falde mod os, som en lille påmindelse om at det stadig er Moder Natur - og ikke frk. Hooter - som dikterer vejret! Se bare et særsyn at komme ud til...

Nå, men idag er jo som bekendt Mors Dag! :) Selvom denne dag i sin betydning er mere end velfortjent, så kan det være svært at finde en måde at vise sin påskønnelse overfor denne fantastiske kvinde som har givet een Liv og passet/plejet i så mange år. Især når man har en mor som er ret sparsommelig og egentlig helst er fri for opmærksomhed og gaver ;) Ikke af falsk beskedenhed, af ÆGTE beskedenhed - og så synes man jo netop at hun fortjener det ekstra! Men man skal jo heller ikke gøre nogen forlegen så jeg endte med en lille ting som passer hendes smag: En romantisk hjerte-dåse med et par duftlys og et kort som siger Til verdens bedste Mor... Klichee? Men sandt ;)


Apropos liv, så vil jeg gerne bruge lejligheden til at annoncere min gode ven Kajs afsked med Verden. Kaj var altid frisk på en sang, gerne en go gang jazz, og han havde et utrolig grønt og håbefuldt syn på livet. Han var dejlig som jordbærcreme indeni og havde altid et marcipan-sødt smil på læben... Han endte desværre sine dage på en brutal måde. Dette billede er taget af den ukendte gerningsmand som senere viste sig at have fortæret resterne.


Hvis nogen har information om denne forbrydelse tilskyndes kontakt. Der er mistanke om en green-hate-crime da forgående tilfælde ikke er sjældne! Andrea er under kraftig mistanke og p.t. varetægtsfængslet, men betjentenes solsikkefrø-ration samt deres tålmodighed ophører snarest, forlydende.

R.I.P. Kaj


- Posted from Nette's iPhone

søndag den 1. maj 2011

News: Reaktioner!

Nu har jeg opdaget en ny feature her på bloggen: Reaktioner!

Jeg har oprettet et "Synes godt om!" felt og et "Synes ikke godt om!" som vil være synlige under alle blog-indlæggene :)

Så værsgo at 'tjekke af' på hvad I synes er godt eller skidt!

Enjoy! ;)


- Posted from Nette's iPhone

Award !

Jeg har fået den ære at modtage en Award fra min med-blogger Sarah!

Da jeg er så ny i blog-verdenen at jeg ikke er helt sikker på hvad en Award herinde ER, skyndte jeg mig at lave dette billede, just in case jeg aldrig får en Award igen hehe ;)
Ved nærmere eftersyn så virker det til at man får Award'en fordi nogen synes godt om ens blog... Så tusind tak! :D Glad for at nogen finder mit lille univers spændende :)
Glæden er gensidig da jeg også meget gerne læser madeBYbrink og bruger Sarah som blog-mentor hehe... ;) Desuden skal man vist svare på et spørge-skema og tilsidst sende 'faklen' videre ved at udvælge nogle af de blogs man kan lide og give Award'en videre til dem. OK here goes:


Hvorfor startede du med at blogge?
Jeg startede med at blogge fordi jeg pludselig havde mere tid på hænderne end normalt, og jeg har altid været nysgerrig på hvad det hersens blog er for noget. Faktisk var det også for at researche til en check-lit bog jeg er ved at skrive, men som sikkert aldrig ser dagens lys :p


Hvilke blogger følger du?
Et par venners samt nogle kreative eller på anden måde sjove og spændende blogs som jeg tilfældigvis er faldet over via andres blogs ;)

Favorit make-up mærke?
Til hverdag bruger jeg et miskmask af L'Oreal, MaxFactor, Gosh, Maybelline, Rimmel og en masse andet! Bl.a. en knaldrød Stargazer øjenskygge som jeg købte i London, for den var ikke til at finde herhjemme! Faktisk er jeg også faldet for en rouge fra Tiger som giver mine kinder et fantastisk glow, så nogen mærkevare snob er jeg bestemt ikke! ;) Meeeen hvis der skal gøres ekstra ud af det bruger jeg mine elskede MAC produkter! De er altså bare alle pengene værd 

Favorit tøj mærke?
H&M er jeg glad for, det er skønt tøj til billige penge. Ellers har jeg nærmest altid været sån en anti-mærke-freak, for hver gang jeg kaster min kærlighed på noget unikt (f.eks. Ed Hardy) så går der et par måneder og så går ALLE i det. Og jeg hader at være uoriginal. Så jeg kombinerer hellere alt mulig mærkeligt, end køber mærketøj. Elsker f.eks. Camden Market i London - der finder man alverdens sære sager! ;)


Dit "må ha" make-up produkt?
Mit må have produkt... uha, det vakler imellem en lille klat flydende foundation til de mærke rander under øjnene - eller mascara'en som jo nærmest kan få mig til at se mere levende end død ud. De er lige vigtige, altså!


Din favorit-farve?
Sort. Men den tæller vel egentlig ikke, da sort groft set er 'fravær af lys/farve' .. så ellers er vi ude i: Lilla, turkis, limegrøn og pink som primære. Jeg er til de kølige, men kraftfulde farver, da de klæder mig bedst...


Parfume?
Jeg bruger nærmest aldrig parfume, medmindre jeg skal noget særligt, så jeg har ikke et kæmpe udvalg. Jeg er i virkeligheden flov over at indrømme det, men Brit-Brit's parfume "Curious" er bare god på mig. Fik engang at vide at jeg duftede som 'et lille stykke af himlen' - og så holder man jo ikke op med at bruge den vel? Derudover kan jeg godt lide de lidt friske dufte som DKNY "Be delicious" / "Red delicious" og ellers kan jeg godt lide at bruge Hugo Boss Women, Cool Water, Kenzo og Ralph Lauren Cool.
Din favorit film?
Der er jo en milliard! Jeg elsker eventyrfilm - lige fra Den Uendelige Historie til Ringenes Herre. "Ungdoms -klassikere" som Back to the Future, Ghost, Grease osv.... Sære film med smukke grafiske universer som Coraline, Lemony Snicket, Pan's labyrinth, The Cell m.fl.... Syrede small-town hverdags-drama med de personlige historier i fokus, men også storslåede drama som Pride & Prejudice og Gone with the Wind. Og så har jeg altså en særlig svaghed for bøgerne (og dermed også filmene) med Harry Potter og Twilight! Sidst nye indkøbte er dog gamle film - danske med Dirch Passer samt engelske med Danny Kaye (ææælsker "Hofnarren")!

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Min store drøm er at komme til USA. Jeg kender efterhånden en del folk derovre, men har aldrig haft råd til rejsen. Derudover trækker Italien.. På min "Bucket-list" over ting-jeg-skal-opleve-før-jeg-dør, står nemlig: Pompeii! Det SKAL jeg bare opleve, jeg er utrolig fascineret af hele historien omkring Pompeii. Scotland vil jeg rigtig gerne tilbage til og opleve lidt mere af. London & Paris er to af mine yndlingsbyer så dem skal jeg helt sikkert besøge igen!


Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Frokost... min søsters svendegilde/30-års føsda... samt ferie / tour i Schweiz med Kæresten og bandet :)

Hvilke Blogs sender du Awarden videre til?
Der er jo mange gode at vælge imellem (og nogle af Jer har sikkert fået den før) men hvis jeg skal drysse lidt stjernestøv over de blogs jeg elsker at snuse hos:


GINGER - redhead med et fan-fucking-tastisk job! ;)
... på nye eventyr - pink lady med interessante idéer og observationer!
The Vintage Hausfrau - aldrig har jeg set så lækre cupcakes ;)
Gitte Lacarriere - super dygtig designer, bl.a. stof-decoupage på møbler m.m.
Flyvehavre - simpelthen... gennemført mærkelig!! Glimrende tekstforfatter også ;)

Håber I kunne tænke Jer at være med til at bære Award faklen videre! :)



Hvis I allerede har spillet spillet, så tag det blot som en udtryk for min taknemmelighed over at netop I (med mange flere) beriger min hverdag med kreativ inspiration, hækleopskrifter, sjove billeder og hverdagen udenfor min lille boble ;)

lørdag den 30. april 2011

Kongelig Kat & Hav(n)e Hygge

Vores han-kat er royalist !

Jeg fik både pudset vinduer og ordnet vasketøj, men han sad klinet til TVet hele fredag for at følge Kate & Will blive gift på ægte engelsk manér. Hvis han havde haft tommelfingre og Visa-kort var han sikkert kørt til bageren efter Bryllups kage...


Fjernbetjeningen var ikke til at komme i nærheden af - og heller ikke diademet - altså, jeg ved simpelthen ikke hvor han får det fra... *ahrm*


Idag lørdag har været en skøn og solrig dag her i Nusseby. Kæresten og jeg gik en dejlig rolig tur igennem Kirkegården og ned til Fjorden hvor vi dasede et stykke tid med benene dinglende over havnekanten.




Det er helt hypnotiserende at sidde der med sol-knebne øjne og se på den diamant-blinkende overflade og høre bølgernes beroligende skvulpen! For første gang længe, glemte jeg helt mine omgivelser og VAR bare i NU'et :) Det var tiltrængt. Vand har simpelthen en fantastisk effekt på mine "højspændte nerver" ;)

Rigtig god weekend til Jer allesammen derude!

søndag den 24. april 2011

Forsøg med iPhone

Vær hilset bloggers og andet godtfolk!

Jeg forsøger hermed at lære hvordan man blogger via sin iPhone! Krydser fingre...

Basse i Stuen

- Posted by BlogPress from my iPhone

onsdag den 20. april 2011

Farver & Striber!



FARVER  -  STRIBER  -  ...p..r..i..k..k..e..r... 

Der er bare noget ved foråret og Solens komme, som får mig til at gå i multi-colour-mode! Alting står klart og sprødt - man bliver glad i låget af alle sanse-indtrykkene.

Derfor kan jeg introducere et par yndlings forårs-ting:

Nye briller i sprudlende farver og striber!

Kan I huske de pink sko jeg købte for noget tid siden? De har endelig fået deres lovede make-over... Jeg følte mig lidt kattedyrs-agtig, så de fik leopard prikker:



Derfor måtte jeg jo lige eksperimentere med en passende make-up:




- Og som den opmærsomme læser nok har spottet, så har jeg langt om længe fundet:

Seje dreadlocks - til at matche enhver lejlighed! Weeee...! :D

Det er super sjovt at eksperimentere og være kreativ på alle mulige måder... Man kunne jo nærmest fristes til at skråle et slags motto: "Hele verden er mit lærred!" ;)

God Forårs-karma til alle Jer derude :)