mandag den 18. april 2011

Kattepine & Skrivemaskine

Kære med-katte-ejere, er dette mon et billede I kan nikke genkendende til?


De små baryler er ikke just killinger mere, men kan åbenbart stadig fristes af sådan en duvende toilet-rulle... Og så glæder det ellers om at se mest uskyldig ud bagefter! ;)


Nå, lad mig berette lidt fra den forgangne uge:

Først og fremmest besluttede min far og jeg at vi ville tage et lille roadtrip.
Jeg trængte til at køretræne lidt, da jeg jo - ak og ve - ikke stod forrest i køen da der blev uddelt kørekort, men derimod måtte fejre mit 31. år, førend jeg officielt kunne kalde mig bilist.

Så derudaf på vejen med mig i førersædet! Hu hej vilde dyr... eller.. faktisk kører jeg nærmere som en gammel dame. Overholder strengt fartanvisningerne, åbenbart til stor gene for mine medbilister. De må have en fødende kone på bagsædet allesammen..

Nå, men turen havde et formål, som jeg vil afsløre om lidt, men først kommer lige et par billeder fra sceneriet. Vi besøgte Bulbjerg med sin bunker, hvorfra man havde et fantastisk vue over Jammerbugten. Uuuuh, jeg har savnet Vesterhavets susen!


Vi gjorde også holdt et par steder omkring Vejlerne og tittede lidt på pipper.
Her ses et enligt speciment af Danmarks Nationalfugl, Svanen, og ved siden af ses den meget sjældent spottede Far-fugl! Den har iøvrigt et meget specifik kald ;)


Madammes et monsieurs, må jeg præsentere årsagen til den lange køretur... Min gamle, ny-erhvervede bedste ven... Min stolthed og inspiration... The beautiful Erika!

Er hun ikke smuk?

Hun mangler dog et par justeringer ;)
Jeg er sikker på at Erika er min muse. Bare ved at betragte hende føler jeg inspiration til at skrive. Vi kunne tilbringe mange lykkelige stunder sammen. Hvis dog bare hun var på toppen, for der er desværre et par ting som ikke fungerer helt optimalt på den gamle pige... Det er noget af en kattepine!

Hvis nogle af Jer derude har information eller ideer til, hvor man kan købe farvebånd til gamle skrivemaskiner - eller evt kender en skrivemaskine ferm person som kan reparere et par små skavanker - så er jeg meget interesseret i at høre fra Jer! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar