Nostalgi & Nosser

Idag besluttede jeg mig for at rydde grundigt op i hobbyrummet, og til at hjælpe mig på vej, støvede jeg min Alice in Chains cd af, og hørte for første gang i årevis hele pladen. Det var et nostalgisk gen-hør, men også ret sørgeligt fordi sangene omhandler mange reflektioner over sorg, misbrug og døden... Snakkede faktisk lidt med Rune om forsangerens alt for tidlige død og hvordan det virker "tragironisk" (ved ikke om jeg lige opfandt et ord dér, men jeg mener tragisk+ironisk). Så logger jeg på Facebook, og minsandten om ikke een af mine kammerater har lagt en video ud med Alice in Chains, for at hylde forsanger Layne, da det er 9 år siden han døde. 5. april 2002. Præcis.

Det var spooky !!!

Det var som et kald... Det var åbenbart skæbne-bestemt at jeg skulle høre lige præcis dét album idag, at mine tanker skulle kredse om Layne Staley, at jeg idag (som jeg gjorde i mine teenage år) skulle blive rørt og påvirket af sangene og teksterne.
Jeg takker Universet for hint'et... Fly, your wings are no longer denied..........

Som en mere livsglad pendant til ovenstående, så fik jeg mig et rigtig godt grin idag! :D
I ved, eet af de der grin der bare eksploderer, som et ukontrollabelt vulkanudbrud ud af mundhulen, før man får overvejet om det nu også er en god idé at grine ;)
Jeg lå som nævnt og snakkede med Rune om alvorligere sager og imens rumsterer vores lille-mis Venus rundt på ham. Pludselig giver Rune en halvkvalt lyd fra sig, og jeg spørger hvad der dog er galt? Svaret lød: "Hun gled i en noss'..." !?!

Dér knækkede jeg bare fuldstændig sammen :P
Det var både et uventet, ulækkert og fuldstændig uomtvisteligt morsomt svar... I hvert fald hvis man deler min humor. Det gjorde Rune måske ikke helt... ;) Men det var stadig dagens bedste griner - for mig!