Ja, hvad er egentlig skønhed ...
Det kunne vi uden tvivl kaste os ud i en lang, filosofisk debat om. Inden vi når så langt, vil jeg dog oplyse den ivrige læser om, at grunden til denne overskrift skal findes lidt mere jordnært. Nemlig grundet at min søster havde inviteret
vort moderlige ophav - samt undertegnede - på en skønhedsbehandling :)
Dette er ikke just udbredt indenfor min familie, så vi var vist alle ganske spændte på hvad vi mon havde i vente!
Knap havde man sluppet overfrakken før man skulle af med endnu mere tøj - hvilket bestemt ikke huede den tykke frossenpind her! De kunne godt sætte en tydelig advarsel på brochuren: "Delle-eksponering kan forekomme. Vælg ikke gammelnussede underklæder!"
På forsiden.
Med neon-gult ! Bridget Jones stilen er no-go!
Nå, men som kompensation kunne man blive rullet ind i et tæppe (som iøvrigt var meget tæt på at blive evig ejer af mit tyggegummi og mine næse-ringe)
Disse behandlinger skulle efter sigende være meget afslappende, så det var med stor undren at jeg tog migselv i at spænde så meget at mine hænder lignede frosne fuglekløer - heldigvis skjult under tæppet. Dette er ellers kun noget jeg udøver eet andet sted..
Så hvis nogen spørger mig om en ansigtsbehandling ikke er dejlig afslappende, så kan jeg rederligt svare:
Jo - lige så afslappende som en tur hos tandlægen!
Behandler-pigen var vældig flink, og trods et par sprogbarrierer fandt vi ud af at min hud var frygtelig og krævede den dyreste behandling. Surprise?
Ganz gut, søsteren insisterer på at kun det bedste er godt nok, og behandlingen begynder. Lidt fumlende og usikkert til at starte med, men pigen er elev så det' okay.
Vi tilbydes skam også en tillægs-paraffin-behandling, som så vidt jeg forstod var noget med at dyppe fødderne i en substans a la stearin -
bare giftigt. Lyder lækkert, ikke?
Vi afslog høfligt. Søsteren mest pga fobien for tæer (incl. egne) og undertegnede mest fordi jeg kom i tanke om en rest neglelak på den ene storetå. Man vil jo helst lige lave en lille klargørende 'behandling' hjemmefra inden man skal behandles. Ligesom man sikkert ville 'fjerne det værste' inden rengøringskonen kommer ;)
Det hele er nu vældig rart, især da jeg får styr på fuglekløerne og faktisk begynder at slappe af. Man gnides med lækre sager, som vaskes af igen, inden man gnides med nye lækre sager. Selv læberne smøres med diverse plejemidler. Nogle kan man spise, andre havde nok ikke lige den hensigt, må jeg bittert konstatere!
Mor ligger på yderste fløj med nogle spøjse blå strips over øjne og hals. "Du ligner en superhelt, mor!" råber jeg tværs over lokalet og modtager et lidt anstrengt smil fra behandleren.
Med al den forkælelse begynder man faktisk at tro på, at man bliver skønnere og skønnere som minutterne går. Indtil søsteren kigger over på mig og konstaterer at jeg ligner noget i nærheden af en
kogt reje der fråder ud af munden..
Jo, ser du - jeg er nemlig tilsynladende den stolte ejer af en sart og irritabel hud.
Den er åbenbart så gal-sindet, at pigen simpelthen må springe ansigtsmassagen over i mit tilfælde, for at undgå at tirre min arrige hud yderligere.
Istedet får jeg en beroligende maske som køler huden
og drypper ind i ørerne...
Den dækker også læberne totalt og bliver siddende så længe at jeg begynder at overveje om dette i virkeligheden er damernes forsøg på at undgå flere superhelte-kommentarer fra min front? Søster får dog snart samme maske på, og eftersom hun opfører sig eksemplarisk, må jeg konkludere at det
ikke er en straf. I netop denne stiltiende stund vælger moderen naturligvis at bombardere os med spørgsmål, som vi jo kun kan besvare med
Mhnm-lyde og rullende øjne.
Brynene skal seføli også trimmes og for første gang skal jeg prøve med varm voks.
Jeg kender teoretisk set godt proceduren, men jeg havde altså alligevel forventet at der kom bare en
lille advarsel inden hun rykkede voks-strippen af.
Du ved, som lægens:
"Der kommer lige et lille prik".
Men nej! Hun flåede hvad der føltes som hele mit øjenæble ud ganske pludseligt, og jeg havde nær pandet hende een af ren forskrækkelse!
Mon
"Jam, det var en refleks, lissom når man banker på knæet" holder vand i Retten?
Efter denne maltraktering og endnu et lag
et-eller-andet-fedtet var det så på tide at afslutte med en 'let dags-makeup'... Dvs en lille smule pudder.
Derefter fik man et spejl i hånden og jeg måtte klistre mit tapreste smil fast imens jeg
ih'ede og
åh'ede, for jeg lignede intet mindre end en (sart og irritabel)
rødspætte-filet!
Mine
ih og
åh'er resulterede naturligvis også i, at pigen kom løbende med en creme til overpris, som jeg åbenbart ikke kan leve uden, og jeg måtte gentage samtlige af mine dårlige undskyldninger før hun fattede at jeg tager chancen. At overleve uden, altså.
Imellemtiden var de andre omtrent færdige.
Både moderen og søsteren havde en fin og pudderstrålende teint, men Frk. Arrighud måtte affinde sig med at dette bare er
endnu et punkt på listen over
"Situationer man bare ikke er heldig med". Ligesom dengang jeg blødte igennem på sædet af svigerfars nye bil. Og at jeg bare ikke kan 'pull off' læderleggings med mine knokkel-knæ.
Osv. Osv. Osv.
Hvad regnede jeg også med?
Selvfølgelig er jeg ikke typen som efter en ansigtsbehandling kan bevæge sit korpus ned på nærmeste café og se henkastet strålende ud,
'au naturelle'. Den slags eksisterer ikke i min verden.
Heldigvis var La Familia med på hjemmebagte pølsehorn, kaffe og vand i hjemlige rammer istedet. Dejlig afslutning på en dejlig tøsetur :)
Her til aften kan jeg berette, at min hud stadig er i chok og derfor tilnærmelsesvist har valgt at vende vrangen udaf. Men så får man da også det hele med!
Gaven der bliver ved med at give ;)
----------------------------------------------------
P.S. Dette er ikke på nogen måde ment som utaknemmeligt eller kritiserede. Overhovedet! Jeg er søster dybt taknemmelig for oplevelsen og det VAR altså virkelig også dejligt. Dette er udelukkende skrevet for at forsøge at finde en sjov, skæv vinkel på en oplevelse som ellers kunne nedfældes på meget færre linier. Men så havde den jo været knap så underholdende, ikke?! ;)
